Search

Vores professionelle værktøjer:

Dahl & Kjærgaard har konstant fokus på, hvordan vi kan højne standarden for rekrutterings- og searchydelser og samtidig bidrage aktivt til, at branchen som helhed får et mere professionelt løft. Det er afgørende for os, at både kunder og kandidater oplever et konstruktivt og yderst professionelt forløb sammen med vores konsulenter og researchere.

Vores professionalitet afspejler sig i vores håndtering af vores to vigtigste interessenter – kunden og kandidaten. Hos Dahl & Kjærgaard mener vi, at den ideelle rekrutteringsproces tager sit udgangspunkt i det optimale samspil mellem os, vores samarbejdspartner og kandidaten. Vi tror på, at nøglen til succes er en velfungerende og ærlig dialog, og vi lægger stor vægt på at få afdækket og afstemt såvel kundens som kandidatens behov og forventninger.

Vi foretager en indgående analyse af den enkelte virksomhed, miljøet og jobprofilen, ligesom vi sørger for hele tiden at holde os opdateret omkring markedsudviklingen og den specifikke branche. I vores søgning efter den helt rigtige kandidat benytter vi os af en række professionelle værktøjer og har fra den indledende kontakt til kandidaten den konstruktive dialog i fokus. Som noget nyt tilbyder vi et unikt opfølgningsforløb, hvor vi fortsætter dialogen med kandidaterne - også efter de er ansat - for derved at sikre deres fortsatte trivsel og udvikling i virksomheden. På den måde sikrer vi et succesfuldt samarbejde, hvor dialog, løbende sparring og rådgivning gør sig gældende gennem hele processen til glæde for både kandidaten og virksomheden.

Dahl & Kjærgaards unikke evne til at finde den rette kandidat til den rette virksomhed er funderet i en betydelig ekspertise, der afspejles i vores kompetente og erfarne konsulenter, vores fokus på kvalitet frem for kvantitet, vores Karrierebank og netværk samt en dybdegående search- og selectionproces. Vi sætter en ære i at være blandt de bedste i branchen.

Hvilke områder searcher/rekrutterer vi til?

Gennem de seneste 9 år har vi formidlet over 600 stillinger fordelt på direktører, chefer/ledere og specialister. Vi har et markant netværk, karrierebank og eminente medarbejdere, hvilket er blevet et vigtigt kendetegn for vores forretningsprofil. Vi arbejder på tværs af industrier og brancher – nationalt som internationalt.

Vi searcher / rekrutterer såvel den adm. direktør til den store børsnoterede virksomhed som specialisten til den mindre virksomhed. Vores rekrutteringsopgaver spænder over:

  • Direktionsmedlemmer
  • Fag- og divisionsdirektører
  • Chefer og ledere
  • Specialister

Venligst kontakt Martin Bengtsson på 70 20 44 80 eller en af de andre chefkonsulenter for yderligere information.