Rekruttering

Vores professionelle værktøjer:

Den største jobsucces opnås, når der er optimal overensstemmelse imellem lederes og medarbejderes værdier, faglige og personlige egenskaber og de job, de ansættes til at varetage på bestemte tidspunkter i deres karriereforløb.

De hyppigste og samtidig mest kritiske og tidskrævende ledelsesmæssige fejltagelser har ofte en tæt sammenhæng med ansættelse eller placering af ledere og medarbejdere i job, der ikke passer til dem. For at forhindre dette og for at sikre optimale placeringer, arbejder Dahl & Kjærgaard ud fra en gennemprøvet arbejdsproces. Vi har som mål, at såvel kunden som kandidaten skal opleve et meget anderledes og særdeles professionelt forløb sammen med os.

Basis i vores forretning er kompetencerne hos konsulenterne og researcherne. Naturligvis er både konsulenten og researcheren synlige i såvel kunderelationen som i forholdet til de potentielle kandidater.

Vores måde at håndtere kunder og kandidater på, samt et meget omfattende kandidatnetværk og egen karrierebank af kandidatemner er en af vores helt store differentieringer i markedet.

Konsulenterne har alle en lang karriere fra liniestillinger kombineret med stor erfaring i rekruttering og udvælgelse. Vi skræddersyr naturligvis rekrutteringsprocessen til den enkelte virksomhed og den enkelte opgave.

Fra specialist til direktør

Gennem de seneste 9 år har vi fundet mere end 600 nye medarbejdere til vores kunder lige fra specialister til direktører. Vi har gennem årene opbygget et bredt netværk og udvidet medarbejderstaben med kompetente og veluddannede medarbejdere, der tilsammen udgør Dahl & Kjærgaards faglige fundament og sikrer vores fokus på kvalitet.

Vi rekrutterer på tværs af alle brancher og på ethvert organisatorisk niveau. Vores erfaringsområde spænder over såvel den adm. direktør til den multinationale virksomhed som specialisten til den fagspecifikke funktion.

Venligst kontakt Martin Bengtsson på 70 20 44 80 eller en af de andre chefkonsulenter for yderligere information.