Karriererådgivning
Der kan være mange årsager til et behov for karriererådgivning eller genplacering. Jobbet eller du som person kan have ændret sig. Måske har forskellige eksterne omstændigheder bragt dig ud af jobbet.
De fleste af os har på et tidspunkt i løbet af vores karriere brug for støtte til at finde vej, så vores job og arbejdsliv matcher vores ønsker og værdier og det, vi tror på, og som i øvrigt passer til vores faglige og personlige ressourcer og interesser.
Dahl & Kjærgaard tilbyder skræddersyede forløb for grupper og enkeltpersoner med udgangspunkt i det enkelte menneskes nuværende situation, ønskede situation, baggrund og forudsætninger, ressourcer, muligheder og mål.
Karriererådgivning af medarbejdere
Kampen om de kvalificerede medarbejdere intensiveres, og enhver virksomhed er i udstrakt grad afhængig af at have de rigtige kompetencer på de rette poster i virksomheden og står samtidig overfor en udfordring, der handler om fastholdelse af medarbejdere.
Lad medarbejderne udvikle sig i virksomheden
Tilbyd organisationens medarbejdere karriererådgivning i tråd med virksomhedens strategi og vær på den måde proaktiv i forhold til motivation og fastholdelse af dygtige medarbejdere. På den måde vil virksomheden på bedst mulig vis udnytte de potentialer, der allerede befinder sig i organisationen.
Sådan kommer du igang - karriererådgivningen
Forløbet omfatter et indledende møde med en af vore chefkonsulenter, personlighedstest, analyse og rådgivning. Efterfølgende vil der være møder med chefkonsulenten og en kortlægning af karriereudviklingsplanen. Der vil derudover blive udarbejdet en langsigtet karriereplan.
Der tages afsæt i virksomhedens situation, strategi og ønsker. Målet er, at både virksomheden og den enkelte medarbejder får størst muligt udbytte af forløbet. Vores rådgivning foregår selvfølgelig altid i fortrolighed og med respekt for medarbejdere og virksomhed.
Venligst kontakt Martin Bengtsson på 70 20 44 80 eller en af vores andre chefkonsulenter for yderligere information.