Interim Management

Introduktion til Interim Management:  

  • Hvad er Interim Management?
  • Perspektivet med Interim Management
  • Dine kontante fordele ved Interim Management

Hvad er Interim Management?

Interim Management eller Management-On-Demand (M-O-D), som vi kalder det hos Dahl & Kjærgaard, er et situationsbestemt ledelsesværktøj. Løsningsmodellen med anvendelse af Interim Management går i korthed ud på, at ledelsen i særlige situationer kan vælge at indsætte en Interim Manager i sin organisation for en tidsbegrænset periode.

Interim Management kan således med fordel anvendes i situationer, hvor virksomheden har behov for at få løst højt prioriterede ledelsesopgaver, men ikke umiddelbart råder over de fornødne spidskompetencer i den eksisterende organisation.

Traditionelt løser virksomheder behovet for tilvejebringelse af de til enhver tid fornødne ledelses- og specialistkompetencer ved:  

  • At finde de fornødne kompetencer internt i organisationen
  • Rekruttere nye medarbejdere med de ønskede kompetencer (Fastansættelse)
  • Købe ekstern konsulentassistance

Alle de her 3 nævnte muligheder for tilvejebringelse af ledelses- og specialistkompetence er velkendte, men måske ikke den optimale løsning for virksomheden?

Det er som et alternativ til ovennævnte 3 typer af bemandingsmodeller, at Interim Management må overvejes af ledelsen. Det er opgavens karakter, som er afgørende for, hvordan og af hvem opgaven løses med den optimale effektivitet og effekt, og det er så her Interim Management modellen kommer ind i billedet.

Interim Management særlige styrke kommer, som nævnt ovenfor, særligt til udtryk, når virksomheden står for at få løst højt prioriterede, men tidsbegrænsede ledelsesopgaver med en vis kompleksitet, hvor kravet til den udførende leders professionelle kompetencer er afgørende.

Profilen på en Interim Manager kan generelt beskrives således:

”En erfaren leder, som indtager en ledelsesposition i en virksomhed/institution med henblik på at løse en konkret ledelsesopgave for en tidsbegrænset periode.”  

Perspektivet med Interim Management

Globaliseringen er over os, og vi bliver alle i stigende grad påvirket af globaliseringen og ikke mindst vores erhvervsliv må forholde sig til at skulle konkurrere på den globale markedsplads.

Kravene for overlevelse, udvikling og forsat vækst for vore virksomheder er stigende på alle fronter. Høj innovation på virksomhedernes produkter og ydelser, effektivisering af produktionsmetoder, udvidelse af salgskanaler, top professionel ledelse og krav til en fleksibel organisering af de interne forretningsgange i organisationen er forudsætninger for at kunne ”gøre en forskel” på det globale marked.

Anvendelsen af Interim Management kan i dette perspektiv opfattes som et af de tiltag virksomhedens ledelse kan tage i anvendelse, fordi modellen er professionel, effektiv, fleksibel, økonomisk, fordelagtig og fremtidsorienteret.

Udover at modellen vil være fordelagtig at anvende ud fra et virksomhedsperspektiv, tilfredsstiller modellen samtidig den trend, som tegner nutidens og fremtidens arbejdsmarked, hvor mobiliteten blandt arbejdstagerne er stadig stigende og kravene til et personligt udfordrende og meningsfuldt job får højere og højere prioritet.

Pointen er her den, at hvis vi tror på, at fremtidens arbejdsmarked vil være kendetegnet ved en endnu højere mobilitet, end den vi oplever i dag (flere jobskifte blandt medarbejderne -> kortere ansættelsesperioder), hvorfor så ikke bare indse, at Interim Management er en model, som tilfredsstiller alle parter?

Som nævnt kalder vi hos Dahl & Kjærgaard vores Interim Management løsning Management-On-Demand, fordi vi vil være fremtidsorienteret, og fordi vi ønsker at  servicere vore kunder med alle de former for ”rekruttering”, som vore kunder har behov for - såvel på kort som på længere sigt.  

Dine kontante fordele ved Interim Management

          Rette person, med rette kompetence, på rette sted, til rette tid! 

  • Sikre dig, at du får præcis den ledelses- og specialistkompetence, som du har behov for i den givne situation
  • Interim Manageren tiltræder med kort varsel, kræver ingen oplæring, tager ”hands on” på opgaven på dag 1
  • Arbejder målrettet og professionelt og har dokumenterede kvalifikationer for løsning af den konkrete opgavetype
  • Betal kun for din Interim Manager i en tidsbegrænset periode. Ingen efterfølgende forpligtelser eller omkostninger
  • Nye impulser som sikrer professionel overdragelse til virksomhedens faste stab, når opgaven er løst 

Dahl & Kjærgaard tilbyder vore kunder, via vores eksklusive kandidatbank og netværk af højt kvalificerede Interim Managers, at levere præcis den specialist- og ledelseskompetence, din virksomhed har behov for i dag eller i morgen…

Venligst kontakt Martin Bengtsson på 70 20 44 80 eller en af vores andre chefkonsulenter for yderligere information.